§1.
Institutionens navn er Aarup Fritidscenter.
Institutionens hjemsted er Aarup by, Assens Kommune.
Institutionen er selvejende.
§2.
Det er institutionens formål,
at stille lokaler til rådighed for lokalområdets borgere og foreninger til idræt og andre kulturelle formål.
§3.
Institutionen er stiftet den 22. april 1993 af den selvejende institution Aarup Ungdomshjem – Aaruphallen efter opdeling af dennes institutions formål i drift af vandrerhjem, henholdsvis drift af fritidscenter.
Institutionen ejer ejendommen matr.nr. l 7bæ Skydebjerg by, Aarup, Ormehøjvej 4, Aarup, der danner rammerne for opfyldelse af institutionens formål.
§4.
For så vidt der ved institutionens drift eller afskrivning fremkommer overskud, der ikke er medgået til udligning af underskud fra tidligere år eller til henlæggelse til istandsættelser, fornyelser og vedligeholdelse m.v., eller til imødegåelse af eventuelt fremtidig underskud, kan det anvendes til ekstraordinær afskrivning, modernisering eller udvidelse af bestående bygninger.
De institutionens tilhørende midler skal indsættes i bank eller sparekasse, lydende på institutionens navn, eller anbringes i sikre værdipapirer.
§5.
Alle idrætsforeninger, herunder underliggende afdelinger, der benytter fritidscentret, er medlem af Aarup Fritidscenter.
Medlemmer har ingen andel i institutionens formue eller eventuelt overskud, der alene tilfalder institutionen.
Medlemmerne hæfter ikke for institutionens gæld eller eventuelle driftsunderskud.
§6.
Generalforsamlingen er institutionens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved annoncering i lokale medier med angivelse af dagsorden, der altid skal omfatte:
l. Valg af dirigent.
2. Beretning.
3. Regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelse.
6. Valg af revisor.
7. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes til bestyrelsens formand senest l uge før generalforsamlingens afholdelse.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning hertil, eller når et flertal af medlemsforeningerne fremsender ønske derom. Bestyrelsen er pligtig at indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 14 dage efter en sådan modtaget begæring. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker med 14 dages varsel ved annoncering i lokale medier med angivelse af dagsorden.
Afstemningsformen er skriftlig, med mindre generalforsamlingen beslutter andet.
Alle beslutninger på generalforsamlinger – med undtagelse af spørgsmål om vedtægtsændringer og institutionens opløsning – jfr. §§ 12 og 13 – træffes ved simpel stemmeflerhed, uanset de mødtes antal.
Over det på generalforsamlingen passerede og vedtagne føres en protokol, der underskrives
§7.
Ethvert medlem, der møder på generalforsamlingen har stemmeret med 1 stemme.
Bestyrelsen har stemmeret.
Der kan stemmes ved fuldmagt. Et medlem der møder på generalforsamlingen kan dog alene afgive stemme på vegne af 1 andet medlem ved fuldmagt.
§8.
Institutionen ledes af en bestyrelsen på 5-7 medlemmer, der skal være fyldt 18 år.
Medlemmerne udpeges således:
5 medlemmer vælges på generalforsamlingen for 2 år, således at der i ulige år afgår 3 medlemmer og i lige år afgår 2 medlemmer.
Bestyrelsen kan beslutte sig til at supplere med 1-2 medlemmer indtil næste generalforsamling
§9.
Bestyrelsen har den daglige ledelse af institutionen.
Bestyrelsen konstituerer sig hvert år umiddelbart efter generalforsamlingen med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Bestyrelsen varetager institutionens tarv udadtil og indadtil. Det påhviler herunder bestyrelsen at føre tilsyn med de i institutionen eventuelt ansatte personers virksomhed.
Bestyrelsen fastsætter selv sin dagsorden og afholder bestyrelsesmøde, når formanden eller et flertal af bestyrelsen finder det fornødent.
Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, som underskrives af de mødedeltagende bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede.
I tilfælde afstemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen forestår udlejning og benyttelse af centret under fornøden hensyntagen til de deri interesserede.
Bestyrelsen fastsætter ordensregler for centrets daglige drift og benyttelse.
Såfremt tilladelse opnås af de bevilgende myndigheder, kan bestyrelsen tillade udskænkning af stærke drikke i institutionens lokaler.
Bestyrelsen kan beslutte, at der tildeles et årligt honorar for bestyrelsesarbejde med tilbagevirkende kraft. Honorar kan alene tildeles, såfremt der er forsvarlig økonomisk dækning hertil. Beslutning om honorar for det forgangne bestyrelsesår træffes på bestyrelsesmøde i november måned.
§10.
Institutionens regnskabsår er kalenderåret.
Generalforsamlingen vælger revisor. Valget gælder for 2 år. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen er ansvarlig for institutionens indtægter og for betaling de af bestyrelsen godkendte regninger. Der føres regnskab over indtægter og udgifter, og udarbejdes årligt regnskab og budget.
Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af den generalforsamlingsvalgte revisor.
§11.
Institutionen tegnes af formanden, eller i dennes fravær af næstformanden, hver i forbindelse med et bestyrelsesmedlem.
Afhændelse af fast ejendom skal dog under alle omstændigheder godkendes på en generalforsamling.
§12.
Forslag til ændring af institutionens vedtægter kan kun vedtages, såfremt det indstilles af 2/3 af bestyrelsens medlemmer samt vedtages på en generalforsamling med 3/4 af afgivne stemmer.
§13.
Til opløsning af institutionen kræves vedtagelser i et bestyrelsesmøde af samtlige bestyrelsesmedlemmer samt vedtagelse på en generalforsamling med 3/4 majoritet blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde en ny generalforsamling, på hvilken opløsning kan vedtages med 3/4 majoritet af de fremmødte medlemmer.
I tilfælde af opløsning træffer generalforsamlingerne beslutning om anvendelse af institutionens midler, som dog under alle omstændigheder skal anvendes til almene formål i “gammel” Aarup Kommune. Beslutningen skal dog tillige godkendes af Assens Byråd.
§14.
Disse vedtægter er ændret på generalforsamlingen den 10. april 2018 og træder i kraft herefter.